Menu

Syng med i et kor

Der er flere grønlandske kor i Danmark. Så vil du meget gerne synge med, kan du melde dig ind i et af korene og få mange dejlige timer, og der opstår jo venskaber ud fra god musik.

MIK-koret

MIK-koret har hjemsted i København. Koret har gennem årene vundet respekt og anerkendelse i Danmark og overalt i Europa, hvor koret har optrådt.

MIK er tit inviteret til at synge til kongresser, udstillinger, folklore- og kulturfestivaler.

MIK deltager i mange forskellige sociale arrangementer, også opgaver af privat karakter, ved begravelser, fødselsdage og bryllupper samt arrangementer i Det Grønlandske Hus i København.

Aavaat koret

Aavaat koret har hjemsted i København og har gennem årene repræsenteret Grønland i Danmark og andre lande.

Aavaat har cirka 200 grønlandske sange og salmer på repertoiret og optræder for små forsamlinger såvel som ved større arrangementer.

Ud over korsang kan Aavaat optræde med trommedans/trommesang, ligesom Aavaat kan danse og instruere grønlandsk polka.

Kajak koret

Kajak koret har hjemsted i Aarhus. Koret er meget aktivt, men du skal være medlem af foreningen Kajak for at være med i koret.

Umiaq koret

Umiaq koret har hjemsted i Odense og er et rent grønlandsk kor.