Menu

Skat

Når du flytter til Danmark, skal du selv fortælle skattevæsenet, hvad du forventer at tjene. Det gør du på Skats hjemmeside, hvor du skal udfylde en forskudsopgørelse. Du skal bruge dit NemID.

Ofte kan det være en fordel at kontakte Skat Udland og få dem til at hjælpe. Du kan ringe til dem på 72 22 28 92. 

Når du har forskudsopgjort din forventede indtægt, opretter Skat et skattekort til dig, hvor der står din skatteprocent. Skattekortet bliver ikke sendt til dig på papir, men du kan logge på Skats hjemmeside og se det og evt. printe det ud.

Forskudsopgørelsen

Din arbejdsgiver eller den offentlige myndighed, du får penge fra, skal bruge et skattekort for at udbetale den rigtige løn, SU eller sociale ydelse.

Forskudsskema og skattekort hænger sammen. Når du ændrer i dit forskudsskema, bliver dit skattekort automatisk rettet.

Læs mere om forskudsopgørelse på skat.dk

Skattestyrelsen har udarbejdet denne vejledning til folk, der flytter fra Grønland til Danmark. 

På Repræsentationen i København sidder der medarbejdere, der kan vejlede dig, hvis du har yderligere spørgsmål. Find kontaktinformationer her.

skat.dk
Skat.dk er din indgang til skattevæsenet i Danmark.
Læs mere