Menu

Leje i privat eller fremlejet bolig

Mange kommer på venteliste til en lejebolig igennem et alment boligselskab. Mens du venter på en almen bolig, kan du prøve at leje en privat lejebolig eller  en fremlejet bolig. 

Privat udlejer

Er udlejer en privat person, kan du tjekke ejerforholdet omkring boligen ved at slå boligens adresse op på ois.dk og se, hvem der står som ejer eller lejer. Se om lejers navn står på dørskilt, på postkassen eller lignende.

Fremleje

Skal du bo i en fremlejet bolig, kan du sikre dig, at den nuværende lejer har ret til at fremleje boligen. Du kan for eksempel bede om at få udlejers telefonnummer, så du kan kontakte udlejer og høre om det er i orden, at du fremlejer boligen. Udlejer skal også underskrive fremlejekontrakten mellem dig og den nuværende lejer.

Lejeloven

Når du lejer en bolig i Danmark, skal du være opmærksom på, at lejekontrakten skal være i overensstemmelse med lejeloven. Lejeloven beskriver dine rettigheder og pligter, som lejer.

Indboforsikring

Når du lejer en lejlighed, er det en god idé at tegne en indboforsikring, som dækker skader, der er opstået på grund af uheld, brand, tyveri og røveri.

Pas på faldgruber
Hjælp dig selv ved ikke at dumme dig.
Læs mere
Tjek udlejer
Hvis du ikke passer på, kan du have betalt indskud for en lejlighed, som ikke er til leje alligevel.
Læs mere
Find forsikring
Læs om, hvad og hvem en indboforsikring dækker og hvilke tilvalgsforsikringer, du vil have mulighed for at tegne.
Læs mere
Boligstøtte
Hvis din bolig er en lejebolig og har eget køkken eller køkkenniche og afløb, kan du ansøge om boligstøtte gennem kommunen. På Borger.dk kan du læse om boligsikring og beregne, hvor meget du kan få.
Læs mere