Menu

Grønlandsk proviant

Der er mange grønlændere i Danmark, der savner grønlandsk proviant. På grund af veterinærreglerne kan det være svært at få fat fx i sælkød og hvalkød.

Så måske vil du gerne have nogle af livretterne med dig, når du rejser til Danmark, og det må du gerne, så længe det er til eget brug. Ifølge CITES-reglerne regnes grønlandsk proviant som en personlig ejendel, også selv om det er fra arter, der er beskyttet af CITES. Du må have 10 kg. kød, 20 kg. fisk og 10 kg. øvrige produkter med (fx æg eller honning). Air Greenland anbefaler, at dybfrosne varer sendes som luftfragt. Hvis du pakker dem i din bagage, når du flyver, må rejsetiden ikke overskride 8 timer, og tasken skal markeres med dybfrosne fødevarer.

Er du uheldig at strande undervejs på rejsen, kan man som regel mod betaling få opbevaret sit frysegods i hotellernes frysere.

Læs mere om reglerne på airgreenland.gl

Når du bor i Danmark, er det lovligt, hvis dine venner i Grønland sender dig hvalkød eller mattak som frysegods gennem Royal Arctic Line, men kun fra arterne hvidhval og vestgrønlandsk vågehval. Privatpersoner må sende op til 30 kg. frysegods, men det skal være opdelt i pakker af 5 kilo. Læs mere om reglerne på ral.gl.

Regler for proviant
Læs reglerne for udførsel af animalske fødevarer her.
Læs mere