Menu

Studiestart

Alt er nyt, og der er meget, du skal sætte dig ind i, når du starter på et studie. Derfor har de Grønlandske Huse lavet pjecen Check In, hvor du kan læse om det hele. Find den her.

Studiebøger

Når du starter på et studie, skal du investere i de bøger, som står på dit pensum. Det kan godt blive dyrt, på nogle studier koster bøgerne mange tusinde kroner. For at spare på udgifterne kan du eventuelt prøve at finde brugte bøger, fx på DBA.dk, i marskandisere eller på de sociale medier. Hjemmesiden pensum.dk er også et godt sted at lede. 

Netværk

Et godt netværk er forudsætningen for at du falder til i Danmark. På de fleste studier oprettes der studiegrupper. Du kan også overveje at melde dig ind i Avalak – foreningen for grønlandske studerende i Danmark

I København kan du gøre brug af unge-cafeen ILIK.

Der er masser af grønlandske foreninger i Danmark, som du kan melde sig ind i. Måske vil du synge i kor eller spille fodbold med andre grønlændere i Danmark.

Studerende online har en masse gode idéer til, hvad du skal være opmærksom på, og hvad du skal have fokus på i din studietid. 

Pakkut og Periarfissat

Pakkut er et tilbud til grønlandske studerende i Danmark. I Pakkut kan man følge kurser i studie- og eksamensteknik, og møde andre grønlandske studerende i Danmark. Det drives af De Grønlandske Huse i København og Odense i fællesskab.

Læs mere om det her

Projekt Periarfissat er en håndsrækning til grønlandske studerende i region Midtjylland. Her kan du få praktisk hjælp, introduktion ved studiestart, få tilknyttet en mentor, få undervisning i dansk, en hånd med lektierne eller bare én at tale med.

Læs mere om det her.

Kontakt
Kontakt uddannelsesvejlederne i dit Grønlandske Hus, hvis du trænger til en håndsrækning.